Team Århus Floorball havde ikke fejret juleøllens ankomst aftenen før, for vi mødtes alle tidligt lørdag morgen kl 7.45 til en fælles kampdag i Odense.
Vi tog afsted i bus for fællesskabets- og hyggens skyld og ligeledes for opbakningen af holdene på tværs. Efter ankomst til Odense kl 10 gik vi fællestur for at få strukket benene efter den lange bustur.
Damerne havde kampstart kl 12. Efter en lidt sløv 1. og 2. periode stod der 2-1 til Odense med start til 3. periode. Så fik Team Århus fut under fødderne og bolden i kassen. Ligeledes gjorde Odense og 3. periode udviklede sig til mål på skift. 3-2 til Århus og hurtigt var der udlignet til 3-3 af Frida Meyer. Århus satte 2 ekstra mål ind af Fie Vestergaard og Ulla Mahler hvortil der stod 5-3. Odense kommer på 5-4 med 2 min igen, hvortil der tages timeout. Og efter 2 mins intens nervepirrende kamp, hvor Odense valgte at tage målmanden ud og spiller 6 mod 5, holdte Århus\’ damer stand og kunne juble med en forløsende sejr på 5-4!
Kampens spiller blev Lucie Vánová som lavede 1 mål og 3 assists.
Herrerne spillede også en tæt kamp. Første periode 1-0 til Odense. 2. periode 3-3 og 3. periode 1-1. Så efter ligeledes nerverpirrende kamp til herrerne med 6 mod 4 de sidste 20 sekunder, lykkedes det desværre ikke Århus at udligne til 5-5. Dermed tabte Århus desværre herrekampen 5-4.
Bussen forlod fyn kl 17 med øl, sodavand, snolder og snak hele vejen til Århus efter en vellykket dag i Odense.